Foredrag


Jeg tager også ud, og holder foredrag omhandlende diverse emner inden for sex og kærlighed.

Book et inspirerende foredrag til din virksomhed, skole, tøseaften eller lignende.
Vælg en af nedenstående foredrag eller vi kan tilpasse et skræddersyet foredrag med udgangspunkt i et relevant emne - eller selv være med til at præge hvilke emner I finder interessant at høre om.

Udvidet seksualundervisning for efterskoleelever

Her vil eleverne blive guidet til at få et sundt og fornuftigt forhold til nogle af følgende emner;

- deres egen krop
- det modsatte køns' krop
- sex generelt
- hvad er sex egentligt
- grænser og hævnporno
- sexlivets udfordringer for unge grundet pres
- tabu
- de sociale medier etc.


Foredraget på Nislevgaard Efterskole om sex og andre personlige ting, var noget helt fantastisk, jeg lærte en masse ting som jeg ikke vidste i forvejen, men selvfølgelig også ting jeg godt vidste. Josefine fik foredraget til at være noget helt specielt, fordi man kunne mærke hun ville det og havde lagt meget arbejde i det, hun var meget personlig gennem hele foredraget, som gjorde at det blev meget mere spændende, og man følte sig lidt mere med. Jeg synes helt klart man skal booke Josefine, fordi hun som sagt gør det hele meget sjovere, og hun får folk med, i stedet for man bare sidder og lytter. Helt fantastisk foredrag, som jeg synes alle skulle have fornøjelsen af at høre.

- Reference efterskoleelev, Signe 16 år

Jeg synes du kom godt rundt om hvad man skal passe på med, når man har sex, men du sagde også hvad der var godt og sjovt ved sex. Du var god til at snakke så vi kunne forstå det, og det virkede virkelig som om du kunne lide at holde foredrag om dette emne og ville give din viden videre. Du gjorde foredraget til dit helt eget fordi du levede dig så meget ind i det og snakkede ud til alle, hvilket gjorde det var spændende at høre på hele vejen igennem.

Jeg kunne virkelig bruge det du sagde og lyttede til det du fortalte. Hvis du giver foredrag igen kunne jeg sagtens finde på at komme igen og høre det, for du har den fedeste udstråling, imens du trænger igennem med din viden.

- Reference efterskoleelev, Jakob 15 år


Seksualundervisning for folkeskoleelever eller unge mennesker

Eleverne vil lære om sin egen -, samt det modsatte køns krop og sex, samt emner som;

- den første gang
- hvad er sex egentligt
- grænser
- hævnporno
- onani
- kroppes forskelligheder
- kærlighed og jalousi


Fra seksuel ydelse til seksuel nydelse

Et foredrag der handler om, hvordan man kan lære at nyde, at yde. Hvordan kan du som menneske begynde at nyde dine seksuelle ydelser, så det bliver seksuelle nydelser for begge parter i stedet.